You are currently viewing Gode rammer skaber succes i din virksomhed

Gode rammer skaber succes i din virksomhed

Dansk erhvervsliv præges i højere og højere grad af virksomheder, som udvikler viden, know-how, forskellige løsninger og så videre, i stedet for de tidligere, traditionelle virksomheder, der solgte en fysisk vare. Det er de seneste år blevet meget tydeligt, at rammerne og arbejdsmiljøet er alfa og omega, når det kommer til, hvor effektive og glade dine medarbejdere er. Dygtige medarbejdere er eftertragtede, og det er derfor bare om at motivere dem og give dem de bedste betingelser for, at de kan udnytte deres mange kompetencer.

Gode faciliteter

For at dine medarbejdere kan udføre højt kvalificeret arbejde, skal rammerne for deres arbejde været i orden. Det betyder ganske enkelt, at lokalerne og udstyret skal være velfungerende og up-to-date. Der skal være gode arbejdsstationer for medarbejderne. Hvis kontoret er åbent, er det eksempelvis vigtigt, at der er taget højde for støj. Der skal desuden være et godt lysindfald og gode muligheder for at lufte ud og regulere temperaturen.

Når det kommer til selve udstyret, skal det være opdateret, så dine medarbejdere ikke skal arbejde med forældede programmer eller maskiner. Computerne skal fungere, internettet være hurtigt og så videre. Det kan desuden være rart for nogle medarbejdere at have hæve-sænke-borde, specielle kontorstole eller andet, som kan hjælpe dem til at være mere produktive.

Endnu en motivations faktor kan være at gøre lidt ekstra ud af kontoret. I kan indrette lokalerne med lækre møbler eller lave et godt sofahjørne til kaffepauserne. I kan også gøre en dyd ud af at have kunst på væggene eller få en masse planter ind på kontoret, så det bliver lidt mere personligt og sjovt at være i.

Sociale bånd

Det er selvfølgelig vigtigt, at der er gode faciliteter, så medarbejderne kan udføre deres job bedst muligt, men en anden vigtig faktor er det sociale aspekt på arbejdspladsen. Når dine medarbejdere bruger så mange timer på arbejdspladsen, som en typisk fuldtidsansat gør, er det vigtigt, at de også kan lide at være der. Mellem papirbunker og møder skal der altså være plads til, at folk kan snakke og have det sjovt med hinanden. Det gælder også fra ledelsens side, at det er vigtigt, at der lægges op til pauser eller laves arrangementer, hvor man kan lære hinanden bedre at kende og tale om ting, der ikke vedrører arbejdet.

Medarbejder motivation kommer sig også af, at dine medarbejdere føler sig lyttet til og taget seriøst. Det er derfor vigtigt at give dem ansvar og bruge tid på dem, så de føler sig værdsat i virksomheden. Når folk føler, at de har ansvar og er værdsat, falder det dem altid helt naturligt at gøre det optimale, for at ens arbejde er af høj kvalitet.