You are currently viewing Guide: Sådan vælger du virksomhedens flyttefirma

Guide: Sådan vælger du virksomhedens flyttefirma

Fra tid til anden skal virksomheden flytte i nye kontorlokaler. Dette kan skyldes besparelser, nye behov, brug for mere plads eller blot et ønske om forandring. Uanset hvad kan det være tidskrævende at flytte lokaler – medmindre virksomheden anvender et professionelt flyttefirma. På denne måde vil eksperter stå for flytningen, og virksomheden skal blot fokusere på at finde de nye kontorlokaler. Men hvad skal du være opmærksom på i valget af flyttefirma? Det guider vi dig til her på siden. 

Sørg for at tjekke kvaliteten af flyttefirmaet

Indimellem er det set, at virksomheder snydes af flyttefirmaer. Her melder flyttefirmaet simpelthen konkurs, hvorefter de blot opstarter et nyt flyttefirma i et nyt navn med et nyt CVR-nummer. Dette er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, men du kan heldigvis gøre dit forarbejde og dermed minimere risikoen for dette. Tjek folkene bag flyttefirmaet via deres hjemmeside, hvor det især er historie og historik, du bør være opmærksom på. Læs ligeledes anmeldelser af firmaet og bliv klogere på, hvad tidligere kunder har haft af oplevelser. 

Den billigste pris er ikke altid den bedste

Generelt kan det være svært ikke blot at vælge en service ud fra den billigste pris. Dog er det ikke altid den bedste pris, der er den bedste løsning. Typisk ligger prislejet hos et professionelt flyttefirma på 250-600 kroner pr. time. Dette er eksklusive moms og uden eventuelle takster pr. vognmand. Priserne varierer dog efter landsdel, flyttebehov og flyttefirma. Du må dog ikke gå på kompromis med kvaliteten af flytningen, da flyttemændene altså har et stort ansvar i form af at passe godt på virksomhedens ting. 

Vælg en løsning, der passer virksomheden bedst

I valget af flyttefirmaer skal du overveje, hvilken løsning der bedst passer virksomheden. Mange flyttefirmaer tilbyder såkaldte full-services. Her skal virksomheden ikke foretage sig ret meget selv. Flyttefirmaet sørger nemlig for både at pakke alle tingene ned og flytte dem til den nye adresse. Prisen på en sådan service er selvfølgelig højere, end hvis virksomheden selv står for nedpakningen. Dog har flyttefolkene som regel bedre erfaring med at pakke forsvarligt. Vælges en sådan løsning er det vigtigt at sikre, at flyttefirmaet har en god forsikring ved ødelagte ejendele eller tab.