Bæredygtighed er i dag et emne, som ikke kan – eller skal – ignoreres. Alle er nødt til at omtænke deres vaner, hvis vi skal have mulighed for at skabe en ændring for kloden. Især virksomheder har et stort ansvar i dette aspekt, da klimaaftrykket simpelthen er betydeligt større end den enkelte forbruger. Men på hvilke områder kan virksomhederne forbedre sig? Og hvordan kan du som erhvervsdrivende skabe nye vaner?
Et godt sted at starte er ved at prøve at implementere zero waste på kontoret. At blive fuldstændig fri fra engangsting er svært og tager tid, men derfor bør alle kontorer alligevel prøve at minimere deres engangsforbrug. Læs med her på siden, og bliv klogere på, hvordan du netop kan indføre zero waste på kontoret.
Drop engangsservice – eller skift til bambus
Først og fremmest gælder det om at droppe alle former for engangsservice, der er lavet af plastik. Plastikkopper, plastikbestik, plastiktallerkner – køb det ikke. Selvom det er en nem måde at undgå opvasken på. Sørg i stedet for at have masser af bestik, glas, kopper og tallerkener i køkkenet, som medarbejderne kan benytte sig af. Bliver det alligevel nødvendigt at have engangsservice fra tid til anden, bør virksomheden sørge for at anvende bambus frem for plastik.
Gå digitalt, og print på begge sider
Selvom papir ikke nødvendigvis er waste, bruges der alligevel mange ressourcer på at producere det. Den digitale verden i dag har heldigvis medført, at rigtig mange virksomheder faktisk har mulighed for at blive mere eller mindre 100 % digitale. Undersøg dine muligheder for at droppe meget papirarbejde og i stedet anvende de digitale værktøjer.
Det er dog ikke altid muligt at blive 100 % papirfri, og dette er også okay. Her gælder det i stedet om at gentænke virksomhedens papirforbrug – og gerne minimere det. Opfordr medarbejderne til at overveje deres behov, hver eneste gang de er ved at trykke udskriv. Er det egentlig nødvendigt? Eller kan jeg godt udføre mit arbejde uden at udskrive flere sider? Opfordr ligeledes de ansatte til blot at printe de specifikke sider, der er nødvendige – og ikke nødvendigvis hele dokumentet. Slutteligt er det en god idé at indstille printerne til at udskrive på begge sider af papiret.