X

Pandora får 13.900 m² stort nyt domicil på Havneholmen

Pandora er klar til indflytning i nyt hovedsæde

Pandoras fremtidige domicil på Havneholmen består af to bygninger på hver seks etager forbundet af en mellembygning af glas i alle seks etager.

Smykkekoncernens ny domicil skal stå klar til indflytning i april 2016 og kommer til at rumme 550 medarbejdere, der vil få tagterrasse på toppen af begge bygninger samt et større kantineområde og flere showrooms i stueetagen.

Pandoras ny moderne kontorhovedsæde opføres som EU Green­Building certificeret på Gold-niveau efter miljøsystemet LEED og vil komme til at efter­leve de skærpede energikrav, der indføres for kontor­byg­gerier i 2020 (Bygningsklasse 2020).

Bygningernes solceller på tagfladerne samt den intelligente kli­ma­styring bidrager til at sikre et uhyre lavt energiforbrug.

“Vi ser frem til, at Pandora kan flytte ind i dette fremtidssikrede domicil og på en overordentlig attraktiv adresse i hjertet af København.

Placeringen er virkelig ideel og optimal for vores brand og vores mange medarbejdere, og bygningen sikrer fint rum til de næste mange års vækst,” siger Pandora-vicepræsident Claus Rasmussen.

Læs mere her om Pandoras fremtidige domicil på Havneholmen.

Genvej til virksomhedens nye erhvervslokaler i Kbh V

 

 

 

Yaroslav Kozak:
Relateret Opslag