You are currently viewing Tips til at finde erhvervslejemål

Tips til at finde erhvervslejemål

Det kan godt risikere at tage lang tid at finde et erhvervslejemål, der passer til din virksomhed. Det kan naturligvis også være, at du er heldig, og at det lykkes inden for kort tid. Når du skal i gang med at søge lokaler, er der nogle ting, der er gode at vide, så du ved, hvor du skal lede. Hele informationssøgningen er en proces i sig selv. Hvilke regler er der for leje af erhverv? Hvad skal man være opmærksom på i lejekontrakten osv.

Yderligere er der den tid, det tager at finde lokaler, der passer til virksomhedens størrelse nu og nogle år ude i fremtiden. Giv dig god tid til at finde lokaler og start derfor i rigtig god tid, hvis du allerede ved, at du skal have et nyt kontor et halvt års tid ude i fremtiden. Det er slet ikke utænkeligt, at det tager mere end seks måneder.

Tag kontakt til ejendomsselskaberne

Der findes masser af ejendomsselskaber og portaler, hvor der løbende bliver slået noget op, når det er ledigt. Men i en tid, hvor der ikke står meget ledigt, kan det godt betale sig at benytte ejendomsselskaberne til at hjælpe dig med at finde noget. For det er ikke alt, der kommer online. Der er masser af erhvervslokaler, der bliver udlejet på referencer, hvor mægleren kontakter dem, der har vist interesse i et lejemål af en vis størrelse, pris og beliggenhed.

Ellers er det om at holde dig til ilden og kontinuerligt se efter i aviser og online portaler. Bliver der slået noget op, er det om at være hurtig. Der er selvfølgelig ikke samme efterspørgsel på erhvervslokaler, som er der er ved almene boliger – men vi begynder at nærme os kaotiske tilstande inden for markedet, hvorfor der er rift om særligt de gode lejemål.

De hjælper med at afdække dit behov

Får du en personlig kontakt hos nogle ejendomsportaler, kan du fortælle lidt om, hvad det er, du søger. Vedkommende holder øje med lejemålene for dig, og det kan være, at du er heldig, at der bliver ringet til dig, før det bliver slået op på nettet. Det handler om smule viden om, hvor man skal lede, lidt held og nogle gode kontakter.

Der er også mange, der vælger at tage en køretur eller en gåtur rundt i storbyen for at se, hvad der står ledigt. Det er lige til at finde adressen på et lejemål, og du kan derefter kontakte stedet for at høre, om de lejer ud til virksomheder som din – og at du eventuelt er meget interesseret i at se det. Offline søgning kan give pote og er måske for de lidt mere desperate, der virkelig søger geografisk og måske endda på gadeniveau.