Nye eksklusive erhvervslokaler opføres på Aarhus havn – 80 procent er udlejet

Kontor

Visualisering af Pakhusenes kontorlokaler

Mange mente nu nok at Aarhus-developer Rune kilden var lidt af en vovehals, da han valgte at bygge erhvervslokaler på Aarhus Havn, men nu blot et år efter fejres der rejsegilde med 80 procent af lejemålene udlejet.

Blandt de større erhvevslejere nævnes: ingeniørfirmaet Moe, advokatfirmaet Interlex og arkitektfirmaet Aart, der også har tegnet

Fleksible erhvervslokaler til den innovative virksomhed

Pakhusene, som projektet kaldes i daglig tale, udgøres af fem punkthuse på tilsammen 35.000 kvm, så det er vitterligt et større projekt, der udspiller sig i Aarhus havn. Indtil videre er tre af husene, der tilsammen udgør 15.000 kvm opført, og det er altså den del, man nu har fejret med et stort rejsegilde torsdag d. 25. august.

Selvom det er mange kvadratmeter, der skal fyldes op og lejes ud som erhvervslokaler, har visionen om at skabe et alsidigt levende hus overgået fristelsen om at leje det hele ud til kun en stor lejer.

– Rigtig mange investorer vil gerne investere i en domicilejendom med én lejer. Men hele grundtanken i Pakhusene er, at mange lejere skal deles om ejendommen. Derfor har vi også forsøgt at imødekomme risikoen for, at de enkelte kontorstørrelser ikke passer fremadrettet. Hver etage bliver for eksempel isoleret set på 1.000 kvm. Men vi har allerede i projekteringen sørget for at lave huller i betonen til trapper, som vi så har lukket til igen. På den måde bliver det nemt at åbne op, hvis der kommer en lejer, der gerne vil leje flere end 1.000 kvm. Hver etage kan også underopdeles i 4 enheder, fordi vi allerede har sørget for, at det brandmæssigt er forberedt til det, siger Rune Kilden.

Stor_kontor

Visualisering af Pakhusenes fleksible kontorlokaler

Øget kvadratmeterpris, men lavere omkostninger pr. medarbejder

Det sats har tilsyneladende givet pote, også selvom det betyder en højere kvadratmeterpris for erhvervslokalerne, der i Pakhusene vil ligge på mellem 1.200 – 1.300 kr pr. kvm. sammenlignet med andre ældre erhvervsejendomme i centrum af Århus, hvor prisen for et kontorlejemål typisk ligger på omkring 1.000-1.100 kr pr. kvm. Dette forklarer Rune Kilden med at pakhusene er skabt med visionen om deleøkonomi samt ikke mindst de særlige faciliteter, som huset kommer til at byde på. For eksempel er den typiske kantine skiftet ud med en – for virksomhederne – ny tilgang til frokostpausen.

– Vi låner lidt fra hotelbranchens tilgang om, at man skal have en oplevelse og ikke bare et sted at være, uddyber Rune Kilden om det, at de har skiftet kantinen ud med en restaurant.

En værdi der ikke blot kommer til udtryk ved at kantinen nu udgøres af en større sanselighed, men også går igen i bygningens struktur, der gennem en unik kombination af boliger og erhvervslokaler er med til at sikre at visionen om ’open souce’ og dele-økonomi vil manifestere sig i alle døgnets timer.

 

Tagterrasse

Visualisering af et af Pakhusenes tagterrasser

Kort og godt:

  1. Første etape er klar til indflytning ultimo 2016
  2. Mulighed for at leje fleksible erhvervsarealer fra ca. 500 kvm – 8000 kvm
  3. Udover restaurant vil pakhusene også inkludere baderum, sauna og fitness-faciliteter

Klik her hvis du vil læse mere om lejemålene i Pakhusene eller klik her for at se andre ledige kontorlejemål i Århus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *