Indretningen af kontoret har stor betydning for medarbejdernes produktivitet

Det traditionelle kontor med et helt simpelt skrivebord og en computer holder ikke længere. Medarbejderne bliver simpelthen ikke stimuleret nok i hverdagen, hvis arbejdsmiljøet er for kedeligt. Der skal være mulighed for at kunne stå op og bevæge sig, og der skal være åbne arealer, hvor man kan få et lille pusterum fra det intensive arbejde.

Benyt møbler, som er bedre for kroppen

Mange bruger i dag skriveborde, som kan hæves og sænkes alt efter behov. På den måde kan man få lov at have et regulært skrivebord at sidde ved, mens man samtidig kan hæve det til ståhøjde, hvis man har brug for at strække benene. Det er ifølge alle eksperter meget sundere for kroppen, hvis man har mulighed for at stå op under arbejdet, og samtidig holder det kroppen bedre i gang, så der altid er ilt til hjernen og god energi. De fleste arbejdsskader omhandler ryggen, da denne ofte bliver overbelastet ved at sidde på en kontorstol hele dagen, så det er vigtigt at kunne give ryggen en pause i løbet af arbejdsdagen.

Udnyt pladsen

Et åbent kontormiljø er også meget positivt for engagementet blandt medarbejderne, da de i så fald har mulighed for at tale med hinanden på tværs af opgaver, så de kan hjælpe hinanden med at løse ting, som kan være svære at gøre alene. Derudover er det rart at have nogen at tale med i dagligdagen, så et stort, åbent kontorområde giver god mulighed for at skabe et afslappet arbejdsmiljø, hvor intern kommunikation og arbejde kan foregå side om side.

Derudover er der som sagt brug for åbne områder, hvor kroppen og ikke mindst hjernen kan få en lille pause fra det hele, så den ikke skal køre på højtryk hvert sekund af dagen. Disse områder fungerer typisk med et sofasæt eller en samling gode lænestole, men nogle virksomheder går så vidt som til at stille et bordtennisbord op. Det er ikke sikkert, at det er den rigtige beslutning for jer, men I kan lege lidt med idéen om et åbent område, og hvad I vil bruge det til.